Den Europæiske Socialfond
PAJ Systemteknik er blevet udvalgt af Den Europæiske Socialfond til at få tilskud til projektet "Morgendagens vækstkompetencer i syddanske medicovirksomheder". Projektet er startet den 15. september 2011 og løber til og med den 15. februar 2014.
Projektresume
Der er i Erhvervsudviklingsstrategien for Region Syddanmark et betydeligt fokus på kompetenceudvikling af
medarbejdere i regionens virksomheder. Endvidere er der i Handlingsplanen "Omstilling til højere vækst" fokus
på velfærdsteknologi. PAJ Systemteknik, der udvikler og producerer medicoprodukter, ønsker at gennemføre et
kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere indenfor leder- og organisationsudvikling, markedsanalyser,
internationalt salg og marketing samt brugerdreven innovation. Formålet er at indfri det vækstpotentiale, som
er tilstede hos PAJ Systemteknik, ved at opbygge bedre kompentencer i salg og tidlig brugerinvolvering, samt
løfte virksomhedens ledelseskompetencer. Projektets forventede effekter er øget værditilvækst på 20 % i
virksomheden, kvalificerede medarbejdere med flere kompetencer indenfor salg og brugerinvolvering, vækst i
antallet af ansatte, samt bedre adgang til det globale marked. Projektets resultater vil løbende blive formidlet til
øvrige medico og mekatronikvirksomheder i det syddanske område gennem projektets styregruppe. Der vil blive
udarbejdet manualer for hvert kompetenceudviklingsforløb, som vil blive konceptualiseret og stillet til rådighed
for øvrige virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Projektet vil derfor kunne have stor effekt på medico og
mekatronikvirksomheder i det syddanske område, da kompetenceudviklingsforløbene målrettes dette segment.
Projektresultaterne forankres bl.a. gennem Mekatronikklyngen.